
Hej Pigen på 13 år
Det er dejligt at høre (læse), at du har fået dig en sød kæreste! :-)
Hvis din fyr er vild med dig, har han jo valgt dig som person - din type – dit sind - din væremåde osv., det er jo ikke din krop, han kommer sammen med, vel!! Derfor skal du tage det helt roligt med at tænke på, hvad han nu har af tanker omkring dine bryster, dine hår forneden osv. Det er helt normalt ikke at have særlig store bryster og så gammel er du jo heller ikke endnu. Dine hår forneden skal du ikke fjerne, da det jo er det naturligste at lade dem blive!!!
Hvis du skal have P-piller, skal du en tur til lægen. Man skal nemlig have en recept, og en snak med lægen, før man kan købe dem. Det er godt, hvis du har en vis fortrolighed med din mor, og det er klart, hvis hun giver dig lov til at få P-piller, vil det være en god ide, hvis hun går med op til lægen. Hvis du ikke vil have din mor med, men meget gerne en ledsager, kan din kæreste gå med dig.
Hvis du ikke vil involvere din mor i dette, før du bliver 14 år, kan du jo snakke med din kæreste om, at i istedet for P-piller, anvender kondom!!! Kondomer har jo den (store) fordel, at de også beskytter mod kønssygdomme. Og desuden kan man købe dem mange steder fx i supermarkeder som Brugsen, Bilka, Føtex eller lignende, og uden du skal en tur til lægen!!
Hvis du snart fylder 14 år, kan du måske vente med at snakke med din mor om dette med at få P-piller. Det lader jo også til, at din kæreste syntes det er OK, at I venter. Han lyder til at være sød og hensynsfuld!
Hvis du ikke kan vente, til du bliver 14 år, og du og kæresten ikke vil bruge kondomer, så må du sige det, som det er til din mor, at du har fået en dejlig kæreste, og det er gensidigt, og I gerne vil noget mere med hinanden. Og så er det vel også bedre, at du beskytter dig mod graviditet, end at gå hen og blive gravid i din alder.
Håber du kan bruge svaret.
Mange hilsner og fortsat god sommerferie/ Børnepanelet