
Hej pigen
Det er liiiige i overkanten, at dine forældre har givet dig stuearrest i heeeele sommerferien.
Vi kan sådan set godt forstå, at de er utilfredse med, at du ikke sov hos din veninde, men et andet sted. Det er ikke smart eller klogt, hvis man ikke holder, hvad man lover. Det er noget, der kan sætte forældres ”pis i kog”. De tænker sikkert, fordi du ikke holdt aftalen der; hvad kan du så finde på fremover? Tør de stole på dig? Hvad laver du næste gang? Osv. osv. Dine forældre er måske blevet meget forskrækket og de er garanteret blevet skuffet over dig. Så det er klart, at de vil ”straffe” dig …… så kan du lære det…..!!!!!
Så NU handler det om, at de skal vinde din tillid tilbage, så de igen kan stole på dig! Du må fremover holde dine aftaler – på punkt og prikke!!
Du må gå i dialog med dine forældre og sige, at du fortryder 1000 gange, at du ikke ringede til dem, og sagde, at du tog over til en anden veninde og at du fremover nok skal lade være med at gøre noget, som I ikke har aftalt inden. Så vær nu ekstra fornuftig og sød!
Spørg om du ikke må få besøg af din kæreste og en enkelt veninde et par gange?
Derefter kan du aftale med dem, at I laver en form for prøvetid. Det kan fx være i 14 dage-tre uger, hvor du begynder at være sammen – udenfor - med kæresten og veninderne igen. Derfor er det som sagt vigtigt, at du overholder aftalerne, og kommer hjem til tiden.
Mon ikke dine forældre om et par dage har givet dig nok stuearrest????? Det håber vi.
Håber du kan bruge svaret – ellers skriv igen.
Venlige sommerhilsner
Børnepanelet