
Hej Lucas
Det, du kan gøre, er, at når du skal sove, så lad din værelsesdør ud til gangen eller et andet rum være åbent og lyset i det andet rum, skal være tændt.
Ellers kan du, før du lægger dig til at sove, sidde i din seng med slukket lys og se roligt rundt i dit værelse nogle minutter, for så vænner dine øjne sig automatisk til det mørke rum og det kommer faktisk til at virke lidt lysere! :)
Hvis ikke dine forældre er klar over, at du er mærkeræd, så snak lige med dem! :)
Hvis du har mørklægningsgardiner, så få dem skiftet ud med nogle almindelige stofgardiner, så kommer der nemlig lidt mere lys ind.
PS. De fleste med mørkeræd vokser fra det lidt efter lidt!
Mange hilsner
Lærke 17 år, BP
------------------------------------------------------------------
Sidste år havde vi et lignende brev - dog var det fra en 12-årig pige. Vi bringer det lige her nedenunder, så kan du måske også læse det, hvis du vil:
-----------------------------------------------------------------
Hej, jeg er mørkeræd!! Hjælp mig.
Hilsen
Pigen på 12 år
Svar:
Hej 12-årig pige
At være mørkeræd er MEGET normalt! Og især når man er barn/ung. Det forsvinder som regel jo ældre man bliver – hvis det kan være en lille trøst.
Først og fremmest skal du tale med dine forældre om det, hvis du ikke allerede har gjort det.
Når man er mørkeræd, er det mest fordi, man er utryg. Utryg ved mørket – det ukendte – det farlige??????
Mørket er selvfølgelig ikke farligt i sig selv. Men det ved du sikkert også inderst inde. Men selvom man godt ved det, er det svært at lade være med at være bange i mørket.
Hvis det er derhjemme, når du skal sove og ligger alene på værelset, kan du jo have tændt en vågelampe inde på værelset, eller også kan du lade din dør stå på klem og så få dine forældre til at lade lidt lys brænde udenfor. Det kan være med til at gøre dig lidt tryggere.
Brug lidt tid i sengen, før du skal sove. Læs i en god og hyggelig bog, så du kan falde til ro på en behagelig måde.
Hvis du er udenfor i mørket, er du sikkert ikke alene. Så er du vel sammen med en veninde eller dine forældre? Så udover at sige til dine forældre, at du er bange for mørket, kan du også snakke med dine veninder om det. Som sagt er det jo normalt at være det, så det kan sagtens være, at de også er lidt utrygge ved mørket, men det er som regel ikke noget, man taler om. Måske synes du/I, at det er flovt. Men det er det altså ikke!!!!
Hvis det er gyserfilm eller lignende, der gør dig bange, må du jo (fremover) undgå at se denne slags film. Det er jo ikke livsnødvendigt at se denne filmgenre.
Faktisk kender jeg nogle voksne, som ikke bryder sig om at se gyserfilm, fordi de får mareridt bagefter.
Så som sagt; tal med dine forældre og dine veninder og gerne andre voksne, du har tillid til.
Venlige hilsner
Børnepanelet