Børnepanelet er en gruppe børn og unge mellem 12 og 16 år, som besvarer spørgsmål fra andre unge, om bl.a. mobning eller problemer hjemme.

Børnepanelet afholder ugentligt møde på Albertslund Bibliotek, og kan kontaktes på e-mail: bornepanelet@albertslundbib.dk

 
 
HVAD ER DIT DRØMMEJOB?
Vær med i Børnepanelets rundspørge (undersøgelse) om dit drømmejob. Svar via linket i artiklen! ..
 
 
SOMMERFERIEN I SYDSPANIEN
14 dage i Sydspanien i sommerferien! Læs Julies ferieberetning! ..
 
 
TUR TIL KULLEN
Lærke har været på en tur til Kullen i sommerferien. Læs hendes beretning...
 
 
FERIEN SLUT - I SKOLE IGEN
Skriv til os om jeres ferieoplevelse. Alt har interesse...
 
 
TO NYE DIGTE
"Fortabt kærlighed" og "Børneplanen" er de seneste digte, vi har modtaget fra en flittig læser af BP...
 
 
ANMELDELSE AF FILMENE TWILIGHT SAGA: ECLIPSE OG SHRECK DEN LYKKELIGE
Se de to vidt forskellige film!: "Twilight", der er mere spændingsfuld denne gang og "Shreck", der vil være trold for en da..
 
 
HVAD ER DU MEST BANGE FOR?
Her er resultatet af den seneste afstemning her på hjemmesiden. ..
 
 
SOMMERFERIE - JUHUUU
Kom med ideer til ferien eller skriv en ferieberetning!!!!! Så fat knoglen eller musen og skriv til os... !!..
 
 
BLAD NR. 15 ER PÅ GADEN
Så er det nye blad udkommet! Denne gang er temaet "København - før og nu". Læs det før din nabo, veninde eller ..?..
 
 
BØRNEPANELET PÅ BØRNEFESTUGEN
Vi var atter i år på Børnefestugen og afholde redaktionsmødet. Mødte masser af glade børn, der hyggede sig...
 
 
EKSKLUSIVT INTERVIEW MED FORHENVÆRENDE CHEFPOLITIINSPEKTØR PER LARSEN
At være en af de øverste inden for politiet, må da ha´været en drøm? Dette og meget andet får du få svar på her ....
 
 
SE STREAMEREN OM BØRNEPANELET
Q-winner har lavet et flot indslag om Børnepanelet. Se fire af medlemmerne blive interviewet. ..
 
 
ER DU BLEVET MOBBET?
14 piger/drenge havde sat X ved, at de bliver mobbet meget. Uhyggeligt, ikke!? Læs hele resultatet af afstemningen!..
 
 
ALICE IN WONDERLAND
Læs anmeldelsen og hvis du er til de typiske Tim Burton-film, så SKAL du se den. God fornøjelse!..
 
 
NYT BLOD PÅ BØRNEPANELET
Nu har også DU mulighed for at blive redaktionsmedlem på Børnepanelet. Vi mangler et par friske piger og drenge. ..
 
 
INTERVIEW MED UNDERVISNINGSMINISTER BERTEL HAARDER
BP har besøgt undervisningsminsteren - før ministerrokaden foregik og ingen vidste, at han skulle skifte ministerium. ..
 
 
ANMELDELSE AF FILMEN - SHERLOCK HOLMES
Se den spændende film om Sherlock Holmes og hans tro følgesvend, Dr. Watson..
 
 
BP PÅ DRØMMEJOB
Vi har været på en spændende rundvisning i det Berlingske hus - samt interviewet fhv. BP-medlem - nu souschef, Kim Bové..
 
 
RESULTATET AF AFSTEMNINGEN OM DEN KRIMINELLE LAVALDER
178 piger og drenge var inde og stemme på vores sidste afstemning. Se det interessante resultat. ..
 
 
CHRISTOFFER OG NISSEPIGEN
Hej store og små læsere: Læs årets julehistorie, der har et stjernedrys af kærlighed!..
 
  ARKIV 
TILLYKKE STEEN MED BORGMESTERPOSTEN
”JEG DRØMMER OM EN BY, DER ER GOD AT LEVE I – OGSÅ NÅR MAN ER HJEMME I SIN FRITID.”

Børnepanelet har interviewet Steen Christiansen, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Steen er spidskandidat til den kommende borgmesterpost i Albertslund.
Vi mente, det ville være interessant for os og andre børn og unge at vide, hvad han har af politiske ideer og tanker, hvis han bliver vores næste borgmester til efteråret.
 Steen er far til tre børn; Jonas 20 år, Jakob 17 år og Julie på 14 år.
 
1.        Hvor længe har du været socialdemokrat og hvorfor blev det socialdemokratiet, du blev medlem af?
Jeg meldte mig ind den 17. juni 1984 og det var fordi, socialdemokratiet fx står for retfærdighed og jeg kan lide de ideer, der ligger til grund for partiet.
 
2.     Hvor er du vokset op?
Jeg er vokset op i Hvidovre!
 
3.    Hvorfor blev det lige Albertslund, du kom til at bo og har du boet andre steder som voksen?
På daværende tidspunkt boede vi i Valby i en etageejendom på 4. sal og var ude efter at finde et andet sted at bo, som skulle være et godt sted for hele familien.  
Lone, min daværende kone, besøgte noget familie i Røde Vejrmølleparken her i Albertslund og foreslog, at vi så på hus her. Der var et til salg og vi blev vilde med stedet, slog til med det samme, købte huset og har boet her siden.
Albertslund passede mig også godt, og gør det stadig, da der er masser af grønne områder, gode daginstitutioner, her kan børnene bare løbe ud at lege i bilfrie omgivelser og meget andet godt.
Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg i Sundby nogle år, inden jeg stiftede familie, hvorefter vi som sagt flyttede til Valby.
 
4.       Hvad ville du være som barn?
Jeg ville være pilot! Min far var ansat i SAS og jeg var derfor ret meget ude at flyve og det syntes jeg var spændende. Jeg var også meget fascineret af lufthavne.
 
5.       Hvilken uddannelse har du og hvad arbejder du med nu?
Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Blågård Seminarium i 1986 og jeg arbejder på Hyldagerskolen som viceskoleinspektør.
 
           ”JEG VIL PÅVIRKE DE TING, JEG STÅR FOR”.
6.       Hvorfor vil du gerne være borgmester?
Jeg vil bl.a. gerne kæmpe politisk for de ideer, jeg tror på og føre dem ud i livet og samtidig har mulighed for det via sin indflydelse. Jeg vil påvirke de ting, jeg står for.
 
7.    Har du nogen mærkesager og hvad vil du gøre for Albertslund?
Jeg har 5 mærkesager:
A. Boliger: Gode boliger til alle
b. Børn og unge: Vigtigt med gode skoler og børneinstitutioner og kreative
    udfoldelses muligheder
c. Klimaet: Mindske CO2 udslippet og bygge vores samfund op på en anden måde
d. Kultur: Fortsat vigtigt med en rigtig god lokal Biograf/teater og musikmuligheder
e. Sundhed: Fx gode faciliteter til idrætten
 
Jeg drømmer om en by, der er god at leve i – også når man er hjemme i sin fritid. Generelt vil jeg ønske for alle albertslundere, at de har en god og rar hver 

”…. JEG VIL PERSONLIGT ARBEJDE FOR AT  
              ALLE BØRN HER I BYEN FÅR EN 
                           GOD OPVÆKST.”

8.       Synes du, at børn og unge har gode opvækstvilkår her i Albertslund?
Ja, langt de fleste børn og unge har det. Vi har jo gode institutioner og gode lærere på skolerne. Men desværre er der nogle børn, der ikke har det så godt, så må vi være parate til at stille op og hjælpe dem. Det er jo virkeligheden i alle byer. Derfor vil jeg personligt arbejde for at alle børn her i byen får en god opvækst!
 
9.    Er sportsfaciliteterne, daginstitutioner og skoler gode herude?
Der er mange gode muligheder for at kunne dyrke sin sport her, men det kan godt blive bedre. Vi mangler jo stadig en kunstgræsplæne. Jeg synes, det er vigtigt, at mange har mulighed for at gå til den sport, de gerne vil dyrke. Nogen herude siger dog, at Albertslund ikke er nogen elitekommune, men det synes jeg ikke, er ærgerligt.
Vi har som sagt gode skoler og de fleste lærere er dygtige og engagerede.
Pædagogerne er rigtig gode til at sørge for børnene. Børnene i vuggestuerne og børnehaverne får sund og god mad hver dag og for nogle år siden blev der indført økologisk mad til dem. 
 
10.   Vil du betegne Albertslund som en grøn kommune?
Ja, vi har mange grønne områder – også i boligområderne. Albertslund er kendt for at være en grøn kommune og går i spidsen for et godt klima og et sundt miljø.
 
”… DER ER EN MASSE DEJLIGE
           MENNESKER HERUDE.”
 
11.   Hvad er det bedste ved Albertslund?
Det er simpelthen de mennesker, der bor og lever her i byen! Der er en masse dejlige mennesker herude.
 
12.   Hvad er det bedste ved København?
Det er virkelig rart, at vi er så tæt på hovedstaden, så det er jo nemt og oplagt at bruge de faciliteter og kvaliteter der er ved en storby. Desuden er det en dejlig by og hyggelig at daffe rundt i.

13.   Når du bliver gammel, vil du så fortsætte med at bo her eller vil du flytte til et andet sted?
Jeg vil blive boende her i Albertslund – også som gammel! Kvaliteten ved vores by er jo bl.a. at der er mange grønne områder, vi har tæt-lav bebyggelse og mange lokale indkøbsmuligheder. Vi bliver også flere ældre herude, som er meget bevidste og kan sætte aktiviteter i gang, og det vil gøre det ekstra spændende at bo her som ældre.
 
14.Hvad gør dig specielt kvalificeret til jobbet som evt. kommende borgmester og har du nogen betænkeligheder eller er du nervøs for det? 
Jeg har jo været politiker i flere år og har en masse ideer, som jeg kan tilføre samfundet og vores by på en positiv og social acceptabel måde, men selvfølgelig i fællesskab med de andre i kommunalbestyrelsen. Jeg synes også, at jeg er god til at lytte og jeg kan love jer, at jeg vil det bedste for byen – også for jer børn og unge! Nej, jeg er ikke nervøs på nogen måde. Jobbet som borgmester kan måske være tidskrævende. Men nu har jeg to jobs, og hvis jeg bliver borgmester, er det kun dét, jeg vil varetage fremover.
 
 ”… JEG KAN LIDE, AT MAN FØLGER
                 TINGENE TÆT PÅ
        OG SELV BLIVER EN DEL AF DET.”
 
15.   Kunne du tænke dig at blive valgt til Folketinget og drømmer du om at blive statsminister?
Nej! For jeg satser jo på at blive borgmester her. Jeg kan lide, at man følger tingene tæt på, og selv bliver en del af det. Det er sundt at opleve borgerne reagere positivt eller negativt på fx beslutninger og forslag til vores by og borgerne. Man bliver tvunget til at tænke sig om og anstrenge sig, det er lige mig! Det bliver ingen sovepude. Og nej, jeg har heller ikke lyst til at blive statsminister.
 
16.   Hvilke interesser har du?
Min familie, mit arbejde, god musik og så læser jeg meget fx skønlitteratur.
 
17.Hvis du fik en STOR pose penge og den var øremærket til børn/unge, hvad ville du så bruge pengene til?
Der er to forskellige ønsker:
a. Der skulle bygges et stort fritids- og sportsanlæg hvor man kunne dyrke 1 forskellige ting og
der skulle være en hyggelig cafe og gode boldbaner. Det skulle være et fedt sted, 
hvor børn og unge kunne komme og have det rart med hinanden.
b. Det skulle laves verdens største Teater- og musikfestival i 14 dage for børn og unge i Albertslund. 
Her kunne man få mulighed for at spille teater, selv at være med til at sætte en
forestilling op, lave skriveværksted osv. Og så skulle skolerne være lukket i de 
14 dage festivalen stod på.
 
Vi takker Steen fordi han havde lyst og tid til at stille op til et interview. Det lyder meget positivt det han vil gøre for børn og unge – ja, i det hele taget for alle aldersgrupper her i Albertslund.
Vi vil  X´e fingre for ham og ønske ham held og lykke med valget til efteråret.